Paa solen jeg ser
Det lider alt frem
Snart ar det ved hømessetide
O den som en stund
Fik ønske sig hjem
Blandt folk
Som paa kirkevej skride
Naar solskiven stiger lidt
saa den staar der midt
Over skaret i kammen
Da ved jeg i dalen
Klokkerne garr
Da ringer fra taarnet
Det sammen

Det nytter ej stort
At tage sin bog
Og synge i hejen sin salme
Mit loft er for højt
Og her er det dog
Som tonerne blegne of falme
O den som i dag
Fik blande sin røst
Med hans og de øvriges stemme
Gud give at snart
Det lakked mod høst
Gud give jeg atter var hjemme