En novembermorgen
Tågen smyger sig om Ribe by
og om domkirkens klokketårn
Tunger af ild
under horisontens mørke sky
og hanerne galer
over Ribe by
og klokkerne de ringer

Alle sognets klokker ringer
ringer for en ny dag
Det er idag at heksen skal brænde
brænde på sin stag
Vognene skumler gennem byen
over broen ud over engens græs
de kører ned til bålet
der er betalt for toogtyve læs
og klokkerne de ringer

Og så kommer kærren ud
kærren hvor hun står
medens vinden blæser
blæser i hendes hår
Hun har været på pinebænken
hvor hver tap i hjulet tæller tiden ned
der hvor helvede
er en evighed
og klokkerne de ringer

Heksen skal brænde Heksen skal brænde
Hun hører stemmerne hun ser
alle disse ansigter som hun kendte
men ikke kender mer
Hun har været på pinebænken
hvor hver tap i hjulet tæller tiden ned
der hvor helvede
er en evighed
og klokkerne de ringer

Der bliver stille bålet knitrer
og røgen driver sort
hen over mængden der står og stirrer
ind ad helvedes port
Så spredes de
båndet der bandt
brister som ved et trylleslag
og der er et stort hul midt iblandt dem
som alle flygter fra
og klokkerne de ringer

Så kalder domkirkens klokker
og alle søger derhen
til et sted hvor fælles skyld
bli'r til fælles retfærd igen
Og kirkens klokker de ringer
sjælene ind i sit favntag
og over de bøjede hoveder
velsigner præsten denne dag
og klokkerne de ringer