Før eller siden
knækker filmen, vi lever i
og river os ud af vores
uperfekte spin
En endeløs række af
billeder af alt, vi er
krøller sig sammen, når vi kigger væk
og ikke ved, hvad der sker.

For før eller siden
tager du tonen på, jeg frygter mest.
Den, der nævner mit navn som det første
for så ved jeg, at toget er kørt
mens jeg klamrer mig fast
i en lukket sidedør.

Fik jeg fortalt dig det tydeligt,
at at jeg har brug for dig her?
Hvor minderne lever
i alt, jeg ser.
Fik jeg sagt det til dig tydeligt,
sku' det måske ha' været før?
Hvis bar' det er med dig,
når du går igen.
Så' det det bedste, jeg ka' gøre.

I min talestrøm
finder jeg aldrig ro.
En rindende flod under en
brændende bro.
Ser du, at jeg sætter mig selv på spil? 
I et gamble, jeg ku' har sagt mig selv
ikke ka' ændre hvad du vil.


Fik jeg fortalt dig det tydeligt,
at jeg har brug for dig her?
Hvor minderne lever
i alt, jeg ser.
Fik jeg sagt det til dig tydeligt,
sku' det måske ha' været før?
Hvis bar' det er med dig,
når du går igen.
Så' det det bedste, jeg ka' gøre.
Her står jeg igen
og be'r dig om at se
at broen ikke er brændt,
det bar' flammer, der bliver ved.
Men de griber om sig,
og tager hvad de kan få,
mens jeg nytteløst holder fast i tanken om os to.
For de tager dig med,
så jeg fryser fast i min frygt for at
du er væk, hvis jeg vender mig om.
Så jeg falder på knæ."