Jeg vågner op og mærker

dybhavstrykket fra en uforklarlig

lede;

brændt ud som en raket

der styrter mod en Marianergrav

af tungsind.

Går på ‘gram men går igen

mit liv er ik så grammable

for tiden.

Slet ik’.

Hold ud!

Jeg tror, der blir lys i dig igen.

Hold ud!

Jeg tror, der blir lys i dig igen.

Igen.

Ser UFO-videolæk på X

blandt katte, krig og

Kierkegaardcitater:

“Ubetinget glad bliver kun den,

der bliver glæden selv"

(og omvendt).

Jeg savner lidt at tal’ med nogen

men orker ik’

- jeg googler ‘depression’.

Igen.

Hold ud!

Jeg tror, der blir lys i dig igen.

Hold ud!

Jeg tror, der blir lys i dig igen.

Hold ud!

Jeg tror, der blir lys i dig igen.

Igen.

…Står endelig op

men går i seng igen;

så kan der gå lidt tid med det, jo.

Pludselig banker det på døren;

venter til personen går igen.

Går så ud og ser en tulipanbuket

med hundehvalpekort,

hvor der står:

Hold ud!

Jeg tror, der blir lys i dig igen.

Hold ud!

Jeg tror, der blir lys i dig igen.

Hold ud!

Jeg tror, der blir lys i dig igen.

Hold ud!

Jeg tror, der blir lys i dig igen.

Hold ud!

Vi står klar, når du er klar igen.

Igen.