Dulgt Kjærlighed
Han tvær over Bænkene hang,
Hun lystig i Dansen sig svang.
Hun legte, hun lo, med en og to,
hans Hjerte var nær ved at briste,
men, det var der ingen, som viste.

Hun gik bag ved Laden den Kvæld,
han kom for at sige Farvel.
Hun kasted sig ned, hun græd og hun græd,
sit Livshåb, det skulde hun miste,
men, det var der ingen, som viste.

Ham Tiden faldt frygtelig lang,
så kom han tilbage en gang.
Hun havde det godt, hun Fred havde fåt, hun tænkte på ham i det Sidste
men, det var der ingen, som vidste.