Det var værst sidste vinter
Jeg tror jeg var deprimeret
Men man lærer hen af vejen at være komprimeret
Man lærer hurtigt at fordybe sig i sit mørke
Komme gennem dagene som at vandre gennem ørkenens tørke
Det var alligevel kun et spørgsmål om tid
For det her liv der har valgt mig
Det har tævet, det har kvalt mig
Det har taget sin tid at nå til hvem jeg er
Jeg har båret frugt, og jeg har båret bær
Og det min helt egen fortjeneste
Jeg har ventet, det har ikke været det pæneste
Men min tålmodighed er den eneste
Give mig sol og en tjeneste

Solen stråler 1000 veje
Der kun 1 vej indtil mig
Men jeg kæmper stadig med at vide hvornår jeg skal dreje
Hvornår jeg skal sige ja, og sige nej
Hvornår skyen befrier mig
Solen stråler 1000 veje
Der kun 1 vej indtil mig
Men jeg kæmper stadig med at vide hvornår jeg skal dreje
Hvornår jeg skal sige ja, og sige nej
Hvornår skyen befrier mig

Efteråret var også hardcore
Mange byture
Mange bar crawl
Mange sorte skyer
Og røde djævle
Man skulle tro jeg havde det sorte bælte
I dystopi og tømmermænd
For hvert et glas jeg tømmer den
Hvert en streg jeg glemmer hvem
Jeg egentlig når jeg går hjem
Og det vides aldrig hvem der vågner
Er jeg en prinsesse eller er jeg en loner?
Prøver pakke det ind i pizza og papir
Min i virkelighede tager jeg mere end jeg giver
Og det vækker en følelse
Af uduelighed
Jeg spørger mig selv hvordan kan du blive ved
For min samvittighed er den eneste
Der kan give mig ro og en tjeneste

Solen stråler 1000 veje
Der kun 1 vej indtil mig
Men jeg kæmper stadig med at vide hvornår jeg skal dreje
Hvornår jeg skal sige ja, og sige nej
Hvornår skyen befrier mig
Solen stråler 1000 veje
Der kun 1 vej indtil mig
Men jeg kæmper stadig med at vide hvornår jeg skal dreje
Hvornår jeg skal sige ja, og sige nej
Hvornår skyen befrier mig

Solen stråler 1000 veje
Der kun 1 vej indtil mig
Men jeg kæmper stadig med at vide hvornår jeg skal dreje
Hvornår jeg skal sige ja, og sige nej
Hvornår skyen befrier mig"