Jeg hørte et rygte
på fortvivlelsens korsvej,
der, hvor alt synes tabt og fortabt:

At mennesketårer,
der fældes i enrum,
udsender usynlige nødblus
og disse nødblus sku’
(efter sigende)
hidkalde engle,
som strax iler til fra
Arktis, Antarktis,
fra Hokkaido og Joshua Tree,
fra Mississippi,
Nilen og Rhinen,
Yangtze, Ganges og Gudenå,
fra Kalahari,
Sahara og Gobi,
Amazonas og Hareskov,
fra Gilleleje,
Gethsemane Have,
Corcovado og Kirkenes,
hvor englene skjuler sig
og venter på tåretegn
fra himmelen.