Når jeg vil dø
Når løvet falder træt fra skogens kroner,
henover jorden stum og kold og grå,
når solen synker lavt og farver, toner
dør sagte hen, da vil og jeg forgå.

For højt jeg elsker jordens skjønne rige,
at skilles fra det i en maigrøn dag!
For tungt det blev farvel i vår at sige
midt i violers duft og lærkers slag.

Nej, når naturen dør, så vil jeg falme
med den så stilt og fromt som skog og eng! Oktoberstormen spille skal min salme
og visne blade rede mig min seng.